infrastructures of dissent
a confidence trick or con is an attempt to defraud a person, a group, or an entire society by first gaining their trust, despite knowing that the arrangement will not be mutually beneficial. Con artists operate through psychological, technological, and organisational infrastructures that help them identify, manipulate, and exploit their victims. The confidence trick has moved from the individual con artist, into con-glomerate actors such as governments, corporations, and multi-national con-sultancies. If infrastructures of cons misguide, con-centrate power, con-ceal dependencies, and make alternatives appear unrealistic, then infrastructures of dissent begin by destabilising such power through critique, resistance, decentralisation, and resilience:
the Swedish organisation planka.nu pay their members penalty fares through a collective fund, organising solidarity around fare-free public transport and anti-surveillance. Artist-hackers open up the sealed world of smart devices, exposing the abusive data flows and dependencies hidden behind their convenient interfaces. Others establish rent-free studios and artist-run server collectives, creating the conditions for working outside the precarious economies and centralised platforms that govern cultural production and digital infrastructure. Workers channel their salaries to grassroots organisations rather than investing in economic growth. Autistici/Inventati provided internet communication services for groups opposed to fascism, militarism, racism, sexism, homophobia, and transphobia. They recently closed down after being classified as a Specially Designated Global Terrorist by the U.S. government with a special emphasis on their anti-fascist and anti-militarist ideology – despite being based in Europe. In several press messages, Autistici/Inventati turned this loss into a call for other autonomous infrastructures to sprout.
infrastructures of dissent rebuild existing infrastructures, repurpose their components, and make alternatives tangible as a collective action. Dissent is both opposition and material reconstruction. Even when an infrastructure is forced to dissolve, their immaterial properties, such as knowledge, ideologies, relationships, and practices persist.
rather than treating infrastructure as a closed system, or as an objective reality that reveals itself only when it fails, Logistique approaches infrastructure, its logistics, and its components as material to be opened up. The infrastructure is laid bare, turned inside out, transformed into other forms. The process can be both entertaining and unsettling, but it also offers grounds for hope. What we uncover can become a first step towards imagining – and building – alternative futures.
to dissect infrastructure is to ask what enables them, and whose interests they serve. Who designs the systems we depend on, and who decides their material form? What kind of friction is imposed in the name of efficiency, and when is friction equivalent to autonomy (friction-maxxing)? What happens when convenience becomes a condition we accept in exchange for our data, autonomy, and solidarity? And what resources, relationships, and forms of collective action might allow us to build otherwise? Where is the con located, and where does dissent begin?
ursuppe, 2026-11-02
modstandens infrastrukturer
et tillidsbedrag (confidence trick eller con) er et forsøg på at bedrage en person, en gruppe eller et helt samfund ved først at vinde deres tillid, vel vidende at arrangementet ikke vil være gensidigt fordelagtigt. Bedragere opererer gennem psykologiske, teknologiske og organisatoriske infrastrukturer, der hjælper dem med at identificere, manipulere og udnytte deres ofre. Tillidsbedraget har bevæget sig fra den individuelle bedrager (con artist) til konglomerater af aktører såsom regeringer, koncerner og multinationale konsulentvirksomheder. Hvis bedragets infrastrukturer vildleder, koncentrerer magt, skjuler afhængigheder og får alternativer til at fremstå urealistiske, begynder modstandens infrastrukturer med at destabilisere denne magt gennem kritik, decentralisering og resiliens:
den svenske organisation planka.nu betaler sine medlemmers kontrolafgifter gennem en fælles fond og organiserer solidaritet for gratis offentlig transport og anti-overvågning. Kunstnere, som også er hackere, åbner den forseglede verden af smart devices og blotlægger de skadelige datastrømme og afhængigheder, der gemmer sig bag deres bekvemme brugerflader. Andre etablerer huslejefrie atelierer og kunstnerdrevne serverkollektiver, der skaber betingelserne for at arbejde uden for de prekære økonomier og centraliserede platforme, som dirigerer kulturel produktion og digital infrastruktur. Arbejdere donerer deres lønninger til græsrodsorganisationer frem for at investere i økonomisk vækst. Autistici/Inventati leverede internettjenester til grupper, der arbejdede imod fascisme, militarisme, racisme, sexisme, homofobi og transfobi. Organisationen lukkede for nylig ned efter at være blevet klassificeret som en Specially Designated Global Terrorist af USA’s regering, med særlig vægt på dens antifascistiske og antimilitaristiske ideologi – på trods af at være baseret i Europa. I flere pressemeddelelser gjorde Autistici/Inventati dette tab til en opfordring til at spire flere autonome infrastrukturer.
modstandens infrastrukturer genopbygger eksisterende infrastrukturer, genanvender deres komponenter og gør alternativer håndgribelige som en kollektiv handling. Modstand er både opposition og materiel genopbygning. Selv når en infrastruktur tvinges til at opløse sig, lever dens immaterielle egenskaber videre, såsom viden, ideologier, relationer og praksisser.
i stedet for at betragte infrastruktur som et lukket system eller som en objektiv virkelighed, der først viser sig, når den bryder sammen, behandler Logistique infrastruktur, dens logistik og dens komponenter som materiale, der åbnes op. Infrastrukturen blotlægges, vendes på vrangen og forvandles til andre former. Processen kan både være underholdende og foruroligende, men giver også håb. Det, vi afdækker, bliver første skridt mod at forestille os – og opbygge – alternative fremtider.
at dissekere infrastruktur er at spørge, hvad der muliggør den, og hvis interesser den tjener. Hvem designer de systemer, vi er afhængige af, og hvem bestemmer deres materielle form? Hvilken form for friktion pålægges i effektivitetens navn, og hvornår generer fiktion autonomi (friction-maxxing)? Hvad sker der, når bekvemmelighed bliver en betingelse, vi accepterer i bytte for vores data, autonomi og solidaritet? Og hvilke ressourcer, relationer og former for kollektiv handling kan gøre det muligt for os at bygge anderledes? Hvor befinder bedraget sig, og hvor begynder modstand?
ursuppe, 2026-11-02
for referencer og yderligere læsning, se logistique.ursuppe.dk.